• Danish
  • English

Matchmaking og videndeling

Innovationsnetværket RoboCluster bygger bro og skaber samarbejde mellem virksomheder, forsknings- og udviklingsinstitutioner samt slutbrugere. Samarbejdet sker gennem dedikeret matchmaking på tværs af faggrupper og brancher

Det kan eksempelvis være gennem konkrete én-til-én møder mellem virksomheder og relevante forsknings- og iværksættermiljøer - såvel nationale som internationale. Herudover kan Innovationsnetværket RoboCluster også være dit første skridt til viden om, hvordan du skaffer kapital til realiseringen af netop din robotteknologiske idé.

Innovationsnetværket RoboCluster deltager også i den generelle formidling af muligheder og potentialer på det robot- og automationsteknologiske felt. Det sker gennem såvel specifikke som brede workshops og seminarer, hvor både slutbrugere, udviklere og forskere løfter deltagernes udsyn til fremtidens robotteknologiske anvendelsesområder og muligheder.

Endvidere afholder Innovationsnetværket skræddersyede videnrejser og besøg hos internationale videnmiljøer. Dette sker både for at tiltrække ny viden til den danske udvikling og brug af robot- og automationsteknologi samt for at præsentere danske virksomheder for de internationale potentialer for netop deres robotteknologiske idéer.

Innovationsnetværket RoboCluster samarbejder løbende med en bred vifte af robotteknologiske interessenter og initiativer om ovenstående ydelser.

Har du en god idé til en workshop eller kender du et internationalt videnmiljø, som kan berige danske robotinteressenter? Så kontakt Innnovationsnetværket RoboCluster og lad os sammen udfolde mulighederne at samarbejde om dette. 

Kontaktperson
Bjarke NielsenBjarke Nielsen

Cluster Manager

Innovationsnetværket RoboCluster

+45 2119 4797

LOADEMAIL[bjarke.nielsen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere