• Danish
  • English

Gå-hjem-møde: AutomationsBoost - se de nyeste resultater

Gå-hjem-møde: AutomationsBoost - se de nyeste resultater

Startdato:16.01.2019

Slutdato:16.01.2019

Tidspunkt: kl. 15.00 - 17.00

Kontakt person:Per F. Gøse
LOADEMAIL[pfg]DOMAIN[robocluster.dk]

Kom og hør om de nyeste resultater i innovationsprogrammet AutomationsBoost

AutomationsBoost er et målrettet innovationsprogram, der skal øge graden af innovation og automatisering i små- og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark.20181109_Automations Boost Gå Hjem Møde

Flere af de igangsatte projekter i AutomationsBoost er nu ved at være i mål, og derfor inviterer Væksthus Syddanmark og Innovationsnetværket RoboCluster til et gå-hjem-møde, hvor du får mulighed for at høre om resultaterne af tre spændende projekter.

Projekterne omhandler både automatisering inden for fremstillingsindustrien, landbruget og fødevareproduktion.

Kom og høre mere om de nye resultater fra projekterne, og om hvad samarbejdet med en
vidensinstitution kan betyde. Programmet byder også på en rundvisning hos Designskolen Kolding, hvor gå-hjem-mødet finder sted.

Program

  • Kl. 15.00 – 15.10: Velkommen og præsentation af innovationsprogrammet AutomationsBoost
    v/ Projektleder Jeppe Vadgaard, Væksthus Syddanmark, og projektleder Per F. Gøse, RoboCluster
  • Kl. 15.10 – 15.40: Præsentation af projektet ”Monitoreringsenhed til fiskefarme”
    v/ Blue Unit
  • Kl. 15.40-16.10: Præsentation af projektet ”Fleksibel palleteringsløsning”
    v/ Robot Nordic
  • Kl. 16.10 – 16.30: Pause med networking og rundvisning
  • Kl. 16.30-16.50: Vidensinstitutionens rolle i et innovationsprogram
    Oplægget giver et indblik i hvilken rolle, Designskolen Kolding spiller i projektsamarbejder med syddanske virksomheder i AutomationsBoost. 
    v/ Designskolen Kolding
  • Kl. 16.50 – 17.00: Afrunding og tak for i dag
    v/ Per F. Gøse, projektleder, RoboCluster

Der tages forbehold for ændringer i programmet. 

Praktisk information

Dato og tidspunkt: onsdag den 16. januar kl. 15.00 – 17.00.
Sted: Designskolen Kolding, Ågade 10, 6000 Kolding, lokale oplyses senere

Tilmelding: Det er gratis at deltage i arrangementet. Tilmelding kan ske via linket her.
Der er tilmeldingsfrist mandag den 14. januar 2019.

Om AutomationsBoost

Formålet med AutomationsBoost er at fremme innovationen i små- og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. Det skal ske ved at gennemføre nye innovationssamarbejder mellem små- og mellemstore virksomheder med et automatiseringsbehov, leverandører af automatiseringsløsninger i Region Syddanmark og vidensinstitutioner.

Sammen skal aktørerne skabe nye automatiseringsløsninger med et stort generisk potentiale, som efter programmets afslutning skal kunne sælges til flere virksomheder som en form for standardløsning. Målet er, at der skabes ca. 200 mio. kr. i ny årlig omsætning, ca. 80 mio. kr. i mereksport og mindst 80 nye job i Region Syddanmark.

Projektet har et samlet budget på kr. 38 mio. hvoraf kr. 7,5 mio. bliver bevilget af Den Europæiske Regionalfond, kr. 17,5 mio. bliver bevilget af Syddansk Vækstforum, og kr. 13,1 mio. er virksomhedernes egenfinansiering.

Læs mere om projektet her.

Kontaktperson
Per F. GøsePer F. Gøse

Projektleder

RoboCluster

T. +45 6550 7387

LOADEMAIL[pfg]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

BevillingsgivereBevillingsgivere