• Danish
  • English

Gå-hjem-møde: Robotter, sensorer og kunstig intelligens i gartnerier

Gå-hjem-møde: Robotter, sensorer og kunstig intelligens i gartnerier

Startdato:16.08.2018

Slutdato:16.08.2018

Tidspunkt: kl. 15.00 - 17.00

Kontakt person:Thomas Mosgaard Giselsson
LOADEMAIL[tmg]DOMAIN[teknologisk.dk]

Hvilken rolle kan robotter, avanceret sensorteknologi og kunstig intelligens spille i fremtidens planteproduktion?

Ligesom i den øvrige fremstillingsindustri bliver gartnerier mødt af kundernes krav om høj kvalitet uden meromkostninger. De planter, der sendes til kunderne, er nøje kontrolleret for at sikre den nødvendige kvalitet. Under den løbende kontrol eller lige før pakning sker det, at man konstaterer, at planterne ikke lever op til kundernes krav. Det kan være på grund af pestangreb eller stress forårsaget af fejl i næringsstrømmen til planterne. Derfor er gartnerier i dag nødt til at kassere en del af de planter, de producerer, og det har både økonomiske og miljømæssige omkostninger.20180528_Gå -hjem -møde _Robotter , Sensorer Og Kunstig Intelligens I Gartnerier _artikel Kopi

Løsningen kan ligge i avanceret teknologi, men hvordan anvender man ny, avanceret teknologi til at automatisere kontrollen med planteprodukterne i løbet af produktionsprocessen? Og hvilke omkostninger og potentialer er der ved at indføre robotter og automationsløsninger i produktionen?

Hør om erfaringerne fra demonstrationsprojektet Robot- og sensorteknologi i væksthuse, når  Innovationsnetværket RoboCluster og Teknologisk Institut inviterer til gå-hjem-møde torsdag den 16. august hos Teknologisk Institut i Odense.

Målgruppe: Arrangementet er målrettet robot- og automationsvirksomheder, integratorer og ledere fra gartneribranchen.

Program

  • Kl. 15.00 - 15.10: Velkommen og præsentation af eftermiddagens program
    v/ Christina E. Wanscher, netværksleder, Innovationsnetværket RoboCluster
  • Kl. 15.10 - 15.30: Introduktion til projektet og brugen af robotter og avanceret sensorteknologi i gartnerier
    v/ Thomas Giselsson, konsulent og projektleder, Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut 
  • Kl. 15.30 - 15.50: Robotteknologiens potentiale i gartneribranchen
    Hvordan kan resultaterne fra projektet bruges hos Gartneriet PKM?
    v/ Niels Erik Andersson, produktionskonsulent, Gartneriet PKM
  • Kl. 15.50 - 16.10: Brug af kunstig intelligens og hyperspektral kamerateknologi
    v/ Nicolai Lynnerup, konsulent og ph.d.-studerende, Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut 
  • Kl. 16.10 - 16.30: Fremvisning af sensorcelle
  • Kl. 16.30 - 17.00: Netværk og kaffe
  • Kl. 17.00: Tak for i dag

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Praktisk info

Dato & tidspunkt: Torsdag den 16. august 2018 fra kl. 15.00 - 17.00

Sted: Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut, Forskerparken 10F, 5230 Odense M​

Tilmelding: Det er gratis at deltage. Tilmeld dig via linket her senest mandag den 13. august.

Læs mere og se programmet her

Kontaktperson
Thomas Mosgaard GiselssonThomas Mosgaard Giselsson

Konsulent

Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut

M. +45 7220 1330

LOADEMAIL[tmg]DOMAIN[teknologisk.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere