• Danish
  • English

Konference: Mobile robotter på hospitaler – hvor kører de hen?

Konference: Mobile robotter på hospitaler – hvor kører de hen?

Startdato:01.11.2017

Slutdato:01.11.2017

Tidspunkt: kl. 09.30 - 16.00

Kontakt person:Conny Heidtmann
LOADEMAIL[conny.heidtmann]DOMAIN[robocluster.dk]

Hvilke gevinster og udfordringer er der ved at anvende mobile robotter på de danske hospitaler, hvordan implementerer man bedst teknologien, og hvordan ser fremtiden ud for brugen af mobile robotter i sundhedssektoren?

Få svarene og se demonstrationer af forskellige20170829_Konference_Sygehus_Soenderjylland mobile robotter, når Innovationsnetværket RoboCluster og Sygehus Sønderjylland inviterer til konferencen: Mobile Robotter på hospitaler – hvor kører de hen? den 1. november på Aabenraa Sygehus.

På konferencen kan du høre om erfaringer med mobile robotter på sygehuse; hvor er udfordringerne, og hvor er gevinsterne? Derudover får du viden om nye trends inden for mobile robotter, når Teknologisk Institut ser i krystalkuglen.

Virksomheder, der leverer mobile robotter til hospitaler, vil desuden få mulighed for at lave en pitch og en demonstration i løbet af dagens program. Der er således mulighed for at møde MiR, Blue Ocean Robotics, Gibotech og EK Automation

Konferencen rundes af med lanceringen af et helt nyt netværk. Innovationsnetværket RoboCluster og Syddansk Sundhedsinnovation lancerer nemlig Netværk for mobile robotter i sundhedssektoren, og her vil der være rig mulighed for at høre mere om medlemskab og aktiviteter.

Program

  • Kl. 9.30 – 10.00: Ankomst – kaffe/the og brød

  • Kl. 10.00 – 10.30:
    Introduktion til RoboCluster

    v/ Projektleder Conny Heidtmann og Cluster Manager Bjarke Nielsen, RoboCluster

    Velkommen til Sygehus Sønderjylland
    v/ Udviklingschef Jan A. Toft, Sygehus Sønderjylland

    Moderator sætter rammen om dagens program
    v/ Afdelingsleder Søren Elmer Kristensen, TEK Innovation, SDU

  • Kl. 10.30 - 11.05: Udstillingsstationer – 1. DEL
    Virksomhederne pitcher og demonstrerer deres mobile robot
    Guidede besøg à 15 min. ved hver udstillingsstation - to stationer besøges før pausen

  • Kl. 11.10 – 11.30: Pause - frugt og udstilling

  • Kl. 11.35 – 12.10: Udstillingsstationer – 2. DEL
    Virksomhederne pitcher og demonstrerer deres mobile robot
    Guidede besøg à 15 min. ved hver udstillingsstation - to stationer besøges før frokosten

  • Kl. 12.10 – 13.05: Frokost og udstilling

  • Kl. 13.10 – 13.40: Mobile robotter på Sygehus Sønderjylland
    Hvad anvendes de mobile robotter til, hvor er udfordringerne, hvilke gevinster er der høstet, og hvilke forventninger er der til fremtiden?
    v/ Innovationskonsulent Anne Mette Vraa, Sygehus Sønderjylland

  • Kl. 13.45 – 14.15: Vareforsyning med mobile robotter på Herlev Hospital
    Hvor er udfordringerne, hvilke gevinster er der høstet, og hvilke forventninger er der til fremtiden?
    v/ Projektchef Arne Rask, Herlev Hospital

  • Kl. 14.15 – 14.45: Kaffe/the, kage og udstilling

  • Kl. 14.50 – 15.15: Mobile servicerobotter – hvor langt er vi egentlig?
    Små selvkørende transportenheder er langsomt ved at få fodfæste i sundhedssektoren. Automatisk transport af mad, blodprøver, medicin osv. øger produktiviteten og letter arbejdsbelastningen. Hvor langt er vi med teknologien, og hvad skal man være opmærksom på, hvis man overvejer at investere i den?
    v/ Lars Dalgaard, Erhvervs-ph.d., Sektionsleder, Robotteknologi, Teknologisk Institut

  • Kl. 15.20 – 15.35: Netværk for mobile robotter i sundhedssektoren
    Hvad er baggrunden for at etablere dette netværk?
    v/ Særlig rådgiver Søren Aggestrup, Syddansk Sundhedsinnovation og
    Cluster Manager Bjarke Nielsen, Innovationsnetværket RoboCluster

  • Kl. 15.35 – 16.00: Kick- off på Netværk for mobile robotter i sundhedssektoren
    Vi byder på et glas og lidt godt til ganen som markering af det nye netværk. Hør mere om netværkets formål, medlemskab og førstkommende arrangement. Mulighed for yderligere networking og snak med udstillerne samt demonstration af de mobile robotter.

  • Kl. 16.00: Tak for i dag 

Se invitation til konferencen HER

Praktisk info

Tidspunkt: Den 1. november 2017 kl. 09.30 – 16.00

Sted: LÆRINGS- OG FORSKNINGSHUSET, Kresten Philipsens Vej 15F, 6200 Aabenraa, Indgang F. Se detaljeret oversigtskort over sygehuset HER.

Deltagelse: For at deltage i konferencen, skal du være medlem af Innovationsnetværket RoboCluster. Du kan melde dig ind HER - det er gratis. Tilmelding til konferencen skal ske senest den 17. oktober 2017 via linket HER. Der vil være et no-show fee på kr. 500 i tilfælde af udeblivelse.

Målgruppe: Konferencen henvender sig dels til hospitalsansatte, der arbejder med - eller interesserer sig for automatisering på hospitaler, og dels til robot- og automationsvirksomheder samt rådgivere inden for branchen.

Kontaktperson
Conny HeidtmannConny Heidtmann

Projektleder

Innovationsnetværket RoboCluster

+45 2058 5132

LOADEMAIL[conny.heidtmann]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere