• Danish
  • English

Workshop på hi-messen: Robotics for your productivity

Workshop på hi-15: Robotics for your productivity - prepare yourself for solutions and future prospects

Startdato:23.09.2015

Slutdato:23.09.2015

Tidspunkt: kl. 10.00 - 11.30

Kontakt person:Mette Klausen
LOADEMAIL[mette.klausen]DOMAIN[robocluster.dk]

Ca. 30 % af danske produktionsprocesser er automatiserede. Vi ved, at veludført automatisering kan føre til en gennemsnitligt 15 % produktivitetsstigning. Det potentiale er stadig ikke indfriet, men skal indfries for, at Danmark og resten af Europa kan gennemgå den ønskede re-industrialisering

RoboCluster afholder workshoppen 'Robotics for your productivity - prepare yourself for solutions and future prospects' på hi-messen 2015.

20150923_hi-workshopKom og hør mere om værktøjer til at forberede din automatisering, mød Dansk Industri og ikke mindst to stærke, danske robotproducenters fleksible løsninger, som kan bidrage positivt til din virksomheds produktivitet og konkurrencekraft.

De tekniske løsninger er til stede, så hvordan griber man sin automatisering an, med hvad og hvorfor.

På workshoppen kan du møde: 

  • Christian Eskelund-Hansen, Chefkonsulent, DI:
    Krise - hvilken krise? Dansk industri er tilbage på sporet
    De seneste års finansielle krise ramte danske virksomheder hårdt: Tab af job, mangel på kunder og faldende produktivitet har længe været på dagsordenen. Men nu ser der ud til at være forårsfornemmelser i den globale økonomi. Hvad er historien bag tendenserne, og hvordan er udsigterne for den åbne danske økonomi? Fokus til slut i indlægget vil være på teknologi som et væsentligt bidrag til at optimere produktivitet.
     
  • Niklas Trangbæk, Area Sales Manager, Universal Robots: 
    Samarbejdende robotter er også inden for din virksomheds rækkevidde 
    De små samarbejdende, brugervenlige robot-arme opfundet af Universal Robots går deres sejrsgang over hele verden, fordi de har gjort det overskueligt og rentabelt for industriens SMV'er at automatisere arbejdsopgaver i deres produktion. Også selvom der er tale om små, skiftende stykserier, hvor pladsen er trang, og hvor medarbejderne ingen erfaring har med robotter. Dermed ændrer robotterne UR3, UR5 og UR10 styrkeforholdene i industrien globalt. Danske virksomheder trækker outsourcet produktion hjem igen, og mindre fremstillingsvirksomheder kan levere større ordrer med kortere varsel ved at "mande op" med robotter. Dermed er de en vigtig brik i markedets krav om mass customization: Industrien skal producere et væld af varianter men til stordriftspriser. Mere end 4.000 danskproducerede UR-robotter styrker således nu konkurrenceevnen hos aftagere på alle kontinenter, som fortæller om gevinster som øget produktkvalitet, kortere leveringstid, mere rentabel produktion, sundere arbejdsmiljø samt vækst og jobskabelse. Area Sales Manager hos Universal Robots, Niklas Trangbæk, viser på workshoppen eksempler på, hvordan vidt forskellige virksomheder bruger samarbejdende robotter i deres hverdag.
     
  • Thomas Visti, CEO, Mobile Industrial Robots:
    Automatiser dine interne transportopgaver med en mobil robot 
    Der er sket en rivende udvikling inden for mobile robotter i de senere år. En af frontløberne er Mobile Industrial Robots, som med robotten MiR100 har gjort teknologien meget lettere at gå til. Med den fleksible, robuste og brugervenlige robot, MiR100, kan de fleste interne transportopgaver automatiseres - også opgaver, man måske slet ikke havde tænkt kunne svare sig at automatisere. På workshoppen fortæller og viser MiR's CEO, Thomas Visti, hvordan forskellige danske virksomheder er kommet i gang med mobile robotter, og hvordan de har omsat potentialet i den nye danskudviklede teknologi til mærkbare gevinster. Mobile Industrial Robots oplever en iøjnefaldende efterspørgsel på MiR100-robotten, som er solgst til kunder i tre verdensdele. 
     
  • Søren Peter Johansen, faglig leder, Center for Robotteknologi/Teknologisk Institut: 
    Robotter i dansk industri 
    Indlægget giver et overblik over status for anvendelse af industrirobotter i Danmark.
    Hvor mange robotter bliver der solgt, hvad bruges de til og hvad forhindrer virksomheder i at købe flere?  Hvilke teknologier er klar i morgen, og bør man vente med sin investering til teknologierne er modne? Og kan man virkelig vinde 15 % i produktivitet ved at investere i automation og robotter? Indlægget byder desuden på gode råd om nødvendige overvejelser og mulige værktøjer i forbindelse med automatisering.

Tilmelding og praktisk info

Deltagelse i workshoppen er gratis, men tilmelding er nødvendig. Du kan tilmelde dig senest den 23. september kl. 8 via linket HER.

Workshoppen vil blive afholdt på engelsk.

For at komme ind på messen skal du have et adgangskort til hi-15, som du kan rekvirere HER.

Workshoppen vil blive afholdt i Lokale M22 i Hal M ved indgang Syd.                                        

Kontaktperson
Mette KlausenMette Klausen

Netværksleder

Innovationsnetværket RoboCluster

+45 2244 4038

LOADEMAIL[mette.klausen]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere