Robotteknologi skal tænkes bredere og mere generisk og samtidig skal udseendet frigøres fra frygt og vrangforestillinger. Således lød nogle af pointerne fra seminaret ”Robotter i virkeligheden – nu og i morgen”, der bl.a. med fagligheder som designpsykologer og interaktionsdesignere tog pulsen på nogle af fremtidens robotteknologiske udviklingstendenser
RoboCluster afholdt den 1. februar 2012 et tværfagligt
formiddagsseminar under overskriften Robotter i virkeligheden - nu
og i morgen. Formålet var at se realistisk på robotteknologiens
muligheder i et bredere tværfagligt udviklingsfelt. Seminarets
omdrejningspunkt var nemlig, at næste generations robotteknologi
skal udvikles til anvendelse i nye faglige og kulturelle
sammenhænge, og at det er en tendens, som kalder på nye
medudviklere, der kan give robotteknologien den nødvendige sociale
appel. Seminardeltagere repræsenterede derfor fagligheder som
designpsykologi, datateknologi, antropologi og
interaktionsdesign.
Hvilke krav kan vi realistisk stille til teknologien, hvilke
forventninger kan indfries og hvordan, med fokus på brugeren,
kommer teknologien os bedst til gavn? Seminaret stillede
spørgsmålene og svarene blev forsøgt fundet gennem 5 skarpe oplæg
fra 5 fagligheder.
Gik du glip af seminaret? Se eller gense seminarets 5 indlæg
herunder.
Mette Strømgaard Dalby, udviklingschef ved Designskolen
Kolding
Mette Strømgaard Dalby, der var vært ved seminaret, gav deltagerne
en indføring i robotters kulturelle udtryksformer og udviklingen af
deres sociale appel.
Hun gav udtryk for, at vi må arbejde os væk fra de kendte
billeder af robotter, der dominerer vores forestillinger så stærkt
- fx R2D2, WallE og andre. Ifølge Mette Strømgaard Dalby skal vi
måske væk fra at få teknologien til at ligne mennesker, dyr og
maskiner i det omfang vi indtil nu har forsøgt. Formen skal
frigøres, så den ikke knyttes til vrangforestillinger, frygt og
falske forventninger.
Spørgsmålet er så, hvordan vi smidiggør interaktionen mellem
teknologi og bruger, og hvordan giver vi den social appel? Design
kan vejlede os til intuitiv anvendelse. Se hele Mettes indlæg i
playeren herunder.
Rune Nørager, designpsykolog ved Aalborg Universitet
Rune Nørager talte den 1. februar om produkt- og designpsykologi i
forhold til at gøre interaktionen med robotteknologi motiverende og
lærerig.
Han lagde særligt vægt på, at robotteknologi skal tænkes mere
bredt og generisk - fx som teknologi tilført en ikke fastsat mængde
registreringsmekanismer med forskellige grader af kompleksitet.
Herudover kan det ifølge Rune Nørager være nyttig at tænke robotter
mindre "magiske" for nemmere at kunne tænke praktisk og
anvendelsesorienteret om teknologien. Rune Nørager introducerede i
sit indlæg begrebet double loop learning som en metode til at
flytte brugeren kvalitativt gennem brugen af robotteknologi. Og om
at inkorporere velafprøvede oplæringsredskaber og -strategier fra
spilindustrien, hvor brugeren gradvist flyttes ind i nye domæner.
Se hele Runes indlæg i playeren herunder.
Barnabas Wetton, interaktionsdesigner ved Designskolen
Kolding
Barnabas Wetton talte ved seminaret om interaktionsdesigns bidrag
til hardcore robotik.
Indlægget satte fokus på menneskets intentionsforståelse og
afledte (mis)forventninger til teknologien. Barnabas Wetton
fortalte om embodied relationships og hypersocialitet, som handler
om at tillægge objekter evner, som vi selv besidder. Denne
potentielle konflikt i vores relation til teknologien skal
imødekommes i det kommende udviklingsarbejde, hvor robotteknologi
skal tages i brug på nye sociale anvendelsesområder. Vi skal
udvikle under hensyntagen til vores fysiske, følelsesmæssige,
kropslige og menneskelige relation til teknologien. Se hele
Barnabas´ indlæg i playeren herunder.
Anders S. Sørensen, lektor i datateknologi ved Syddansk
Universitet
Anders Sørensen brugte sit indlæg ved seminaret på at tale om
robotteknologien, der i de kommende år er på vej ind i et
paradigmeskift - fra at gøre noget for og ved mennesker og til at
gøre noget med mennesker.
Indlægget lagde vægt på, at robotteknologien rykker tættere på
os, at vi efterhånden kan begynde at anvende den til at motivere os
i på en række områder. Bl.a. kan vi indbygge sensorer i
genoptræningsmaskiner og derved motivere brugeren ved at synliggøre
eksempelvis fysiske fremskridt i træningen.
Herudover gør billige sensorer det nu muligt at fremstille
teknologier, som alle har råd til, og som kan opsamle og monitorere
vores træning - til gavn for både brugeren og eksempelvis
fysioterapeuten, som i langt højere grad kan planlægge den rigtige
træning til den individuelle bruger. Se hele Anders Sørensens
indlæg og billige og motiverende træningsmetoder i playeren
herunder.
Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker ved Instituttet for
Fremtidsforskning
Klaus Æ. Mogensen talte med seminaret om menneskets evolution
gennem udviklingen af avancerede redskaber.
Fremtidsforskeren forsøgte at provokere seminarets deltagere ved
at hævde, at ligesom Pinnochio ønskede sig at blive et rigtigt
barn, så vil robotter med stadig mere intelligens måske ønske sig
det samme i fremtiden! Se hele Klaus´ indlæg i playeren
herunder.
Niels Jul Jacobsen, laboratoriechef ved Syddansk
Universitet
Niels Jul Jacobsen benyttede seminaret til at tale om robotternes
virkelige udviklingstrin og blændværket forbundet med betegnelsen
robot.
Indlæggets fokus var, at vores forventninger løber langt foran
virkeligheden, når det kommer til robotter. I virkeligheden er det,
vi har standarder for i dag, bare avancerede maskiner, der kan
hjælpe os med det kedelige arbejde. Niels Jul Jacobsen lagde vægt
på, at Europas fremtidige fokus bør være på industrirobotter, der
kan genrejse væksten i vores lokale produktion. Robotterne skal
være billige, og vil skal udvikle pragmatisk og enkelt, uden at
begå højteknologisk overkill - kort sagt skal vi skabe anvendelig
og nyttig teknologi. Se hele Niels´ indlæg i playeren herunder
HUSK også, at du for 99 kr. kan købe Innovationsnetværket
RoboClusters nye bog "Fem tendenser mod en robotteknologisk
fremtid". Læs mere om bogen HER
Seminaret blev arrangeret i regi af Klyngeinitiativet
RoboCluster og Innovationsnetværket RoboCluster