Det handler om dit job, din virksomhed og Danmark som produktionsland, når DIRA Roadshow i uge 47 kommer til en by nær dig. Oplev det nyeste inden for automatisering og robotteknologi og få inspiration til, hvordan din virksomhed kan blive mere konkurrencedygtig og derigennem bevare produktion, arbejdspladser og velfærd i Danmark.
Det er et anerkendt faktum, at
automatisering og brugen af robotter, er med til at fastholde og
skabe jobs i dagens Danmark. Der er nu en udvikling, hvor
virksomheder trækker produktionen hjem fra lavtlønslandene, eller
helt undlader at outsource for i stedet at automatisere og beholde
produktionen i Danmark. Konsekvensen er, at flere af disse
virksomheder, ansætter flere mennesker i helt nye stillinger.

Automatisering og indføring af
robotteknologi medfører, at virksomheder bliver mere
konkurrencedygtige, udvider deres produktion og ansætter nye
medarbejdere til at vedligeholde og udvikle det moderne
produktionsanlæg. Herudover giver det også nyansættelser andre
steder i virksomheden end i produktionen samt hos virksomhedernes
underleverandører og hos dem, der leverer robotanlæggene.
DIRA Roadshow viser vejen
DIRA (Dansk Robot Netværk) inviterer derfor alle interesserede
til at besøge DIRA Roadshow i uge 47, hvor der bliver mulighed for
at møde robotterne og ikke mindst menneskerne bag de løsninger, som
allerede i dag sikrer produktiviteten hos mange danske
virksomheder.
Har du en proces i tankerne, som du overvejer at automatisere?
Er du på udkig efter inspiration? Eller er du bare nysgerrig? Så
skal du besøge DIRA Roadshow. Her vil du kunne få inspiration og
sparring fra de personer i Danmark, der har mest erfaring med
automatisering og robotter.
Det er gratis at deltage i DIRA Roadshow, der er åbent for alle
fra kl. 10 - 17 i fem forskellige byer:
- 21. november: Taastrup, Teknologisk Institut. Læs mere HER
- 22. november: Aalborg, Nordkraft. Læs mere HER
- 23. november: Herning, DAMRC Teknologicenter. Læs mere HER
- 24. november: Aabenraa, EUC Syd. Læs mere HER
- 25. november: Odense, Teknologisk Institut Robotteknologi : Læs
mere HER
Se invitationen og tilmeld dig
HER. Find den opdaterede liste over udstillere HER.