• Danish
  • English

Vejen til fremtidens innovative Danmark

Vejen til fremtidens innovative Danmark

24-11-2017
Automatisering, 3D-print, machine learning, artificial intelligence og cryptocurrency. Det er trends, danske virksomheder skal omfavne og gøre til forretning, hvis de vil tegne fremtiden.

De teknologiske trends er også overskrifter på nogle af de 40 events, der finder sted rundt i hele landet i uge 48. 33 danske klynger og innovationsnetværk har nemlig dedikeret uge 48 til fremtidens løsninger og samlet en række arrangementer over overskriften: Future Week Denmark.

Søren Pind opfordrer: Grib mulighederne20171110_FutureWeek
I løbet af uge 48 inviterer de danske klynger og innovationsnetværk virksomheder med til events, der spænder fra store konferencer med ny viden om fremtidens hospital og den digitale byggeplads til mindre workshops, der koncentrerer sig om aktuelle værdiskabende initiativer.

"Den udvikling vi ser for os med kæmpe teknologiske omstillinger indeholder store muligheder for små og mellemstore virksomheder, men det handler selvfølgelig om, at de griber dem" sådan lyder det fra Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind, der i en videohilsen understreger, at de virksomheder, der rækker ud efter mulighederne, tager styringen over morgendagens udvikling.

Ministeren kommer med en opfordring til de små og mellemstore virksomheder: "Det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder også deltager og samler sig i klynger for derved at finde styrken til at gribe mulighederne".

Sekretariatsleder Christine V. Larsen fra InnoBYG, byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri, er enig med ministeren og forklarer, hvorfor der er brug for en uge som Future Week Denmark:
"De digitale og teknologiske vinde blæser. Hvis vi i Danmark ikke flyver med, så risikerer vi at blive blæst omkuld. Derfor har vi i Future Week Denmark fuld fokus på at vise, hvordan vi ved igennem samarbejde, videndeling og stærke netværk kan styrke erhvervslivet, vores innovationskraft og konkurrencedygtighed på den internationale bane".

Den opfattelse deler Berit Brendborg, Information and Marketing Manager, i den nordjyske IKT-klynge, BrainsBusiness: "Vores virksomheder skal ikke bare kunne favne alle nye teknologiske trends. De skal også kunne omsætte disse i forretning. Og forretning skabes tit i netværk og samspil med andre".

40 events på fem dage
På fem dage er der 40 forskellige events inden for energi, miljø, byggeri, IKT, service, produktionsteknologi, materialer, design, sundhed, medico og transport. Det viser bredden på Danmarks klynger og netværk og bredden af den viden og de muligheder, der er tilgængelige for danske virksomheder.

De virksomheder, der deltager i et af arrangementer i Future Week Denmark, er ikke bare en del af noget enkeltstående. De er en del af en større organisme, der under paraplyen Future Week Denmark arbejder på at udvikle viden, teknologi, løsninger på tværs af brancher og med det fælles mål at skabe innovation og udvikling i Danmark både nu og i fremtiden som svar på de samfundsmæssige udfordringer.

Også netværksmæssigt er de en del af noget større. Virksomheder, der deltager i en klynge eller netværk, får et omfattende netværk at trække på. De får mulighed for at møde relevante personer, de ellers ikke havde mødt, herunder forskere med den nyeste viden, danske og udenlandske samarbejdspartnerne blandt både virksomheder og offentlige institutioner.

Du kan læse mere om FutureWeek Denmark 2017 og alle eventene HER og se en kort video omkring FutureWeek Denmark HER

RoboCluster er med til FutureWeek Denmark 2017
I forbindelse med FutureWeek Denmark afholder RoboCluster sammen med innovationsnetværkene InnoBYG og BrandBase seminaret 'Lyt og tænk nyt! - Nye perspektiver på innovation og forretningsudvikling i robot- og automationsindustrien'  tirsdag d. 28. november kl. 12.00 - 16.00 i Århus.

Læs mere om arrangementet og se programmet HER

Kontaktperson
Julie Thygesen RydahlJulie Thygesen Rydahl

Marketing- og Kommunikationsansvarlig

Innovationsnetværket RoboCluster

T +45 6550 9589

LOADEMAIL[jry]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere