• Danish
  • English

Få EU-støtte til dit udviklingsprojekt

Få EU-støtte til dit udviklingsprojekt

18-12-2018
Er du en forskningsintensiv SMV? Så er der i EU mange forskellige muligheder for at få støtte til netop dit udviklingsprojekt, hvad end det er indenfor automation, digitalisering eller noget helt tredje – Eurostars-programmet er en af mulighederne.

Siden 2014 har EU-kommissionen sammen med 34 Eurostars-lande bevilget over 4,6 mia. kr. til 899 projekter. Projekterne har omhandlet alt fra landbrugsteknologi til industriel automation. Mulighederne er mange, og du har nu mulighed for at få støtte til dit udviklingsprojekt via Eurostars-programmet.

20181218_Eurostars

Foruden EU-medlemslande deltager også Norge, Schweiz, Canada og Tyrkiet i Eurostars.
Kilde: Eurostars-eureka.dk

Et af de projekter, der har fået del i Eurostars-puljen, handler om udvikling af verdens første intelligente tomatplukker-robot. Det er firkløveret EGATEC, Alfred Petersen & Søn, Teknologisk Institut og belgiske Bogaerts, der står bag projektet. Målet med projektet er at udvikle tomatplukker-robotten, så den selv kan bedømme frugternes modenhed, før den klipper klaserne.

Del af AutomationsBoost og RoboCluster
RoboCluster stiftede første gang bekendtskab med tomatplukker-robotten tilbage i 2016, hvor EGATEC og Alfred Petersen & Søn blev en del af AutomationsBoost, der har til formål at øge graden af innovation og automatisering i små- og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark.

”Det er altid skønt at se, at der bliver udviklet videre på de mange projekter, som vi er en del af” fortæller Per F. Gøse, projektleder for AutomationsBoost. Han fortsætter ”Jeg vil da også klart opfordre folk til at tage fat i os, hvis de sidder med et projekt, som de tænker kunne have potentiale. Der er mange forskellige projekter, som DigitaliseringsBoost og Scale-Up, som man kan blive en del af, hvis man endnu ikke er helt klar til at springe ud i et EU-projekt”.

Er du og din virksomhed klar til et EU-eventyr?
Eurostars er et samarbejdsprogram mellem Europakommissionen og 34 Eurostars-medlemslande. Programmet er med til at støtte udviklingsprojekter i små og mellemstore virksomheder. Programmet yder økonomisk støtte indenfor alle fagområder til projekter, som har stor nyhedsværdi og internationalt markedspotentiale.

For at komme i betragtning, skal projektet ledes af en forskningsintensiv SMV, der bruger mindst 10 % af omsætning på forskning og/eller udvikling. Herudover er der også krav om, at der minimum skal deltage to partnere fra to forskellige lande. Foruden EU-medlemslande deltager eksempelvis Norge, Schweiz, Canada og Tyrkiet også i Eurostars-program.   

Du kan læse meget mere om Eurostars her eller tage kontakt til dit regionale EU-kontor, hvor de kan hjælpe med yderligere information omkring Eurostars-programmet eller et andet relevant EU-projekt.

Der er deadline for nye ansøgninger d. 28. februar 2019 og igen d. 12. september 2019.

Kontaktperson
Per F. GøsePer F. Gøse

Projektleder

RoboCluster

T. +45 6550 7387

LOADEMAIL[pfg]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om RoboCluster 

RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Forskerparken 10
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 9350 7500
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

BevillingsgivereBevillingsgivere