• Danish
  • English

Nyt netværk skal bane vejen for mobile robotter i sundhedssektoren

Nyt netværk skal bane vejen for mobile robotter i sundhedssektoren

27-02-2018
Netværk samler offentlige og private aktører omkring brugen af mobile robotter i sundhedssektoren.

Innovationsnetværket RoboCluster har i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation lanceret ’Netværk for mobile robotter i sundhedssektoren’ i november 2017. Netværket er sat i verden for at skabe videndeling og matchmaking omkring mobile robotter på tværs af regioner, virksomheder og andre offentlige aktører inden for sundhedssektoren, hvor robotteknologien er en vigtig del af løsningerne til effektivisering af fremtidens sundhedsvæsen.20180227_Nyt Netværk Skal Bane Vejen For Mobile Robotter I Sundhedssektoren Kopi

"Vores forventninger til netværket er høje, og det ser ud til, at der er interesse for netværket, som allerede tæller 72 medlemmer. Virksomhederne og sundhedssektoren har ikke tidligere haft et organiseret fællesskab at mødes i, så der er god mulighed for at udveksle idéer og italesætte udfordringer omkring brugen af mobile robotter i sundhedssektoren, når vi mødes på tværs af fag og sektorer", udtaler Conny Heidtmann, der er projektleder i RoboCluster.

Louise Halgaard Gotfredsen, der er projektleder og teamleder for Team for robotinteraktion hos Syddansk Sundhedsinnovation, tilføjer "Helt konkret kommer netværkets medlemmer med forslag til emner for netværksmøderne, og styregruppen planlægger og strukturerer så aktiviteter og oplæg for de kvartalsvise netværksmøder. Ved de emner der er særlig stor interesse for, nedsættes der relevante arbejdsgrupper. Tanken er, at samarbejdet mellem offentligt og private kan generere både vidensdeling og forståelse imellem de forskellige medlemmer".

Behov og ønsker til mobile robotter
Siden netværkets opstart er der afholdt to netværksmøder med omkring 40-50 deltagere ved hvert arrangement og med en god blanding af både offentlige og private aktører.

Medlemmerne udtaler sig her om deres motivation for at være med i netværket:

"Det sker utrolig meget omkring mobile robotter lige nu. For os handler det i høj grad om videndeling med andre hospitaler og forskningsorganisationer om, hvordan teknologien for mobile robotter udvikler sig og erfaringer med forskellige løsninger. Jeg tror også, at netværket er med til at sende et vigtigt signal til markedet om behov og ønsker til mobile robotter i sundhedsvæsenet", lyder det fra Troels Werner Christensen, der er projektleder ved Projekt Universitetshospital Køge og medlem af netværkets styregruppe.

"Vi har valgt at deltage i netværket for at være tæt på hospitalerne og følge deres behov - og hjælpe sundhedssektoren med at forstå muligheder og begrænsninger i teknologien via vores ekspertise indenfor mobile robotter, automatisering og intelligent hospitalslogistik. 
I takt med at antallet og typer af mobile robotter stiger, vil der være et stigende behov for intelligent overordnet styring af transport og mobile robotter. Det vil sikre et sammenhængende vare-flow på tværs af alle hospitalets transportsystemer og sikre integration med eksisterende IT-systemer. Det er blandt andet en af de problemstillinger, vi ser på i netværket", lyder det fra Carsten Olsen, der er CPO hos Intelligent Systems og medlem af netværkets styregruppe.

På netværksmøderne har man indtil nu drøftet emner som eksempelvis håndtering af flere robotleverandører på ét sygehus, udbud på hospitalerne og sengetransport med robotter.

De fleste emner er åbne for alle, men enkelte er dog forbeholdt medlemmer fra den offentlige sektor.

Netværksmøde i maj

Det næste møde i ’Netværk for mobile robotter i sundhedssektoren’ er den 8. maj fra kl. 13 – 16.
Der er åbent for tilmelding til arrangementet via linket HER.     

Netværkets styregruppe vil medio marts lave programmet for næste netværksmøde, og vil løbende etablere arbejdsgrupper, hvor der vil blive mulighed for at gå i dybden med udvalgte emner. Der er stadig mulighed for at byde ind med emner til de nye arbejdsgrupper.

Styregruppen består af:

  • Kennet Bo Pedersen, projektleder, FM Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler
  • Jes Mandal Rasmussen, sektionsleder Logistik, Aarhus Universitetshospital - Skejby 
  • Troels Werner Christensen, projektleder, Region Sjælland – Projekt Universitetshospital Køge 
  • Søren Clausen, Business Development Scandinavia, EK-Automation GmbH
  • René Tristan Lydiksen, CCO, Mobile Industrial Robots 
  • Niki Grigoriou, CEO, Intelligent Systems
  • Louise Halgaard Gotfredsen, projektleder og teamkoordinator for Team for robotinteraktion, Syddansk Sundhedsinnovation
  • Conny Heidtmann, projektleder, Innovationsnetværket RoboCluster

Åbent for nye medlemmer
Hvis man ønsker at blive medlem af ’Netværk for mobile robotter i sundhedssektoren’, skal man først være medlem af Innovationsnetværket RoboCluster. Læs mere om gratis medlemskab på RoboClusters hjemmeside HER. Når man har deltaget i et netværksmøde, er man automatisk med i netværket fremover.

Kontaktperson
Conny HeidtmannConny Heidtmann

Ekstern projektleder

Innovationsnetværket RoboCluster

M. +45 2058 5132

LOADEMAIL[conny.heidtmann]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere