• Danish
  • English

Praktik- og Projektdag på TEK, SDU

Praktik- og Projektdag på TEK, SDU

30-01-2018
Det Tekniske Fakultet på SDU afholder d. 3. maj 2018 Praktik- og Projektdag, hvor virksomheder og ingeniørstuderende mødes til en snak om studiejob, praktik- og projektsamarbejde

En prognose fra IDA estimerer, at der kommer til at mangle 10.000 ingeniører og naturfaglige kandidater i 2025, så det gælder om at få god kontakt med dem, der bliver uddannet – allerede under studiet. Samarbejdet mellem virksomheder og ingeniørstuderende vægtes højt på Det Tekniske Fakultet, SDU, da det giver værdi for både erhvervslivet og en praktisk relevans for de studerende.20180130_PPdag på TEK

Det Tekniske Fakultet kan derfor allerede nu invitere til årets første Praktik- og Projektdag d. 3. maj 2018, hvor der skabes kontakt mellem studerende og virksomheder, som er interesseret i praktik- og projektsamarbejde eller studiejob under uddannelsen. Ved tidligere afholdte PP-dage på Det Tekniske Fakultet har op til 100 virksomheder og omkring 700 studerende deltaget.

På selve dagen vil det være muligt at møde studerende inden for følgende uddannelser: 

  • Diplomingeniører: Bygningsteknik, Elektrisk Energiteknologi, Elektronik, Global Management and Manufacturing, Softwareteknologi, Integreret Design, Kemi- og Bioteknologi, Maskinteknik, Produktion og Robotteknologi 
  • Civilingeniører: Elektronik, Energiteknologi, Fysik og Teknologi, Kemi og Bioteknologi, Konstruktionsteknik, Lærings- og Oplevelsesteknologi, Miljøteknologi, Operations Management, Product Development and Innovation, Robotteknologi, Software Engineering og Velfærdsteknologi

Praktisk
Tid: torsdag d. 3. maj 2018 kl. 12.00 – 15.30 
Sted: SDU, Campusvej 55, 5230 Odense M

Det er gratis at deltage i dagen, dog opkræves der et gebyr på kr. 1.000, hvis man er tilmeldt og ikke bruger standen på dagen.

Der er plads til omkring 100 stande på messen, som bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet. Tilmeld din virksomhed HER  senest d. 28 marts 2018.  

Virksomhedsoplæg: For 30 af de deltagende virksomheder er det muligt at holde et lille profilerings-indlæg i løbet af dagen midt i auditoriet i udstillingsområdet. Oplæggene vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet dog med seneste frist for tilmelding d. 9. marts 2018. Formatet vil blive et 10 min. indlæg + 5 min. spørgsmål. Læs mere om mulighederne på dagen HER 

 

Kontaktperson
Lone Søvad MadsenLone Søvad Madsen

Innovationskonsulent

TEK Innovation

M. +45 2137 90161

LOADEMAIL[lsma]DOMAIN[tek.sdu.dk]

robocluster

Kort om Innovationsnetværket RoboCluster 

Innovationsnetværket RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Campusvej 55
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 6550 7400
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

Bevillingsgivere