• Danish
  • English

Syv dage i videnskabens tegn

Syv dage i videnskabens tegn

24-03-2019
Endnu engang er det blevet tid til afholdelse af Forskningens Døgn. I 2019 finder videnskabsfestivalen sted fra d. 24. – 30. april 2019 over hele landet.

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med cirka 700 events og foredrag og mere end 70.000 besøgende. Arrangementerne er gratis og der er garanteret oplevelser for hele familien.

20190326_forskningensdøgn
Foto: Søren Kjeldgaard

Til Forskningens Døgn kan du opleve alle tænkelige typer events, der formidler forskning og forskningsresultater for børn, unge og voksne. Du kan f.eks. deltage i videnskabscaféer, forskertorve, demonstrationer, udstillinger, forestillinger, foredrag, forsøg, rundvisninger, borgermøder og debatter.

Forskningens døgn har hvert år omkring 100 arrangører, der arrangerer de mange forskellige events. Med 268 forskellige foredrag inden for krop og sundhed, kultur og samfund, naturvidenskab og teknologi og innovations, så er der lagt op til et spændende program rundt omkring i landet.

Besøg de danske universiteter til Forskningens Døgn

Både Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet er klar til at åbne dørene op til deres forskning til Forskningens Døgn. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har allerede meldt ud, hvad man bl.a. kan opleve hos dem.

Syddansk Universitet åbner dørene op til Forskningens Døgn lørdag d. 27. april fra kl. 10.00 – 16.00. Her kan du opleve arrangementer inden for emnerne krop og sundhed, medier og mennesker, vores planet og natur samt teknologi. Hos SDU i ODense bliver der bl.a. afholdt dronecafé, man kan prøve at styre en robotarm med SDU Robotics, besøge Industri 4.0 Lab, prøve simuleret vægtløshed og opleve SDU’s supercomputer Abacus 2.0, som udfører over en halv billiard beregninger hvert sekund.

Se alle mulighederne hos Syddansk Universitet her.

Hos Aarhus Universitet inviterer de ligeledes til et samlet arrangement i Stakladen på Aarhus Universitet under hovedoverskriften FASCINERENDE FORSKNING. Aarhus Universitet slår dørene op onsdag d. 24. april kl. 14.00 – 18.00. Her forvandler de Stakladen og de omkringliggende foredragslokaler til en legeplads for nysgerrige sjæle, hvor du kan komme og opleve kreative, sjove og spændende præsentationer af forskningen på AU. Du kan bl.a. opleve forskellige speedforedrag af ca. 20 minutters varighed og komme helt tæt på forskere og opleve eksperimenter, se udstillinger og deltage i workshops, forsøg osv. Med hovedoverskriften giver AU en varieret præsentation fra alle deres fire fakulteter: Arts, Aarhus BSS, Health og Science & Technology.

Se programmet hos Aarhus Universitet her.

Du kan se eventkalderen på Forskningens Døgns hjemmeside fra den 1. april. Her vil det være muligt, at se en oversigt over hvilke events der vil være i løbet af de 7 dage og hvor de finder sted.  

Kontaktperson
Christina E. WanscherChristina E. Wanscher

Netværksleder

RoboCluster

M. +45 9350 7500

LOADEMAIL[cewa]DOMAIN[robocluster.dk]

robocluster

Kort om RoboCluster 

RoboCluster samler danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. Netværket giver dig ny viden om robotter, robotteknologi og intelligente løsninger og services til indsatsområder med stor politisk og udviklingsmæssig bevågenhed. Få nye input til netop dine udfordringer med robotteknologi og automatisering og kom tættere på det danske robotmiljø 

Læs mere...
  • Kontakt
  • Forskerparken 10
  • 5230 Odense M
  • Telefon: 9350 7500
  • LOADEMAIL[mail]DOMAIN[robocluster.dk]

Bevillingsgivere

BevillingsgivereBevillingsgivere